Hos Acorns.dk gør vi os umage hver eneste dag og ønsker at give vores kunder en god shoppingoplevelse.
Det omfatter blandt andet at have en fuldt opdateret webshop, der afspejler vores sortiment 100%, personlig kundeservice - både via vores chatfunktion samt på mail - og derudover gode tilbud og miljøbevidst forsendelse.

Vi har derfor indført en Fair Use Politik der går ud på at begrænse adfærd, der udnytter vores tjenester - på bekostning af andre kunder, vores forretning og i sidste ende skader miljøet.

For at bestille varer hos Acorns.dk kræves det, at du:

· Kun bestiller varer, som du har til hensigt at beholde. 
Du er i den forbindelse altid berettiget til din købelovbestemte fortrydelsesret på 14 dage. (Er du i tvivl om størrelsen, anbefaler vi at du bestiller 2 størrelser og returnerer den du ikke passer).

· Ikke presser eller truer vores ansatte i forbindelse med køb eller returnering - eks. for at få rabat eller udvidet returret i forhold til lovgivningen.

· Ikke forsøger at snyde i forbindelse med returneringer, som for eksempel ombytning/forfalskning af mærkater og prismærker samt usande påstande om manglende varer eller dele.

· Ikke køber varer med henblik på fotografering i forretningsøjemed og derefter returnere med henvisning til fortrydelsesret, som kun gælder for forbrugere.

· Ikke forsøger på at snyde for at misbruge rabatkoder.

Fair Use Politikken i praksis
Vi registrerer kunder med overdreven eller udnyttende købsadfærd, herunder: 
· Nøjagtig samme vare købes og returneres flere gange
· Tøj bruges og returneres
· Tøj ødelægges og reklameres
· Rabatkoder der bliver misbrugt eller delt
· Køb med tilhørende gave hvor gaven ikke bliver returneret ved retur
· Tilknyttet med mere end én mailadresse
· Anden systematisk adfærd, der udnytter vores handelsbetingelser.

Bliver en eller flere af ovenstående punkter registreret flere gange, ser vi os nødsaget til at annullere evt. yderligere ordrer.