Odd Molly Online Lookbook - Fall/winter 2015
15. september 2015
Dårende dejlige svenske
Odd Molly har leveret den skønneste efterårs- og vinterkollektion i flere år. Kollektionen har de kaldt Into the Woods - og det er lige nøjagtig det, den er. Som en eventyrlig rejse ind i en spændende uudforsket skov.
Et væld af unikke strik i form af korte og lange cardigans, med- og uden hætte - i spændende mønsterstrik og med håndlavede mega-broderier krydret med enkelte pailletter. Print i et eksotisk mix af street-tags, orientalske krummelurer og tattoos. Lette dunjakker, boheme-tunikaer og kjoler der liver op i vintermørket. Én stor glad og energifyldt kollektion.