Önling online

Det er med stolthed vi byder den nye danske brand, Önling (:yndling) velkommen i shoppen!

Önling er et bæredygtigt dansk designerbrand, skabt af kvinden bag Rosemunde, Katrine Hannibal.
Önling er smukt, klædeligt og tidløst yndlingstøj af den bedste kvalitet, fremstillet og bearbejdet med nænsomhed - og med fokus på pasform og komfort. Kollektionerne fra Önling vil indeholde femine styles, der nemt kan dresses op og ned - og som altid er behagelige af have på.

Önling er bæredygtigt tøj til din garderobe, som ikke går af mode i morgen. Önling udvælger tekstiler med hjertet og sørger for, at de bliver bearbejdet med nænsomhed og omtanke. Kvaliteten og designet er gennemtænkt til mindste detalje, så dit Önlingstøj næppe vil hænge ubrugt hen.

Bæredygtigheden og de bedste materialer
Önling tror på at det bevidste materialevalg og høje krav til produktionen, gør en forskel for vores fælles klode. Visionen er at skabe kjoler, bukser, toppe og cardigan, du har lyst til at tage på igen og igen. Og det gør du kun, hvis det er lækkert at have på og bliver ved med at se pænt ud.
Materialerne er eks. modal, tencel, uld, bambus og økologisk bomuld, som både i udvindelse og fremstilling er meget skånsomt mod miljøet. Selv emballage og hangtags er fremstillet af genbrugspapir.

Shop Önling online her >

Önling online

Modal
Modal er overvejende fremstillet af bøg og eukalyptus og overfladen minder mest om silke - modal er bare mere holdbart. Modal kryber ikke, bevarer farven og er rart at bevæge sig i. Produceres et stykke tøj i modal fremfor eks. bomuld, bruges der langt mindre vand og pesticider. Og når tøjet en dag i fremtiden skal kasseres, forgår det ved naturlig kompostering. 

Tencel
Tencel er det mest bæredygtige stykke tekstil, der findes i øjeblikket. Tencel er lavet af træ-kvas fra europæiske bøgetræer og sydafrikanske eukalyptustræer. Træet er FSC-certificeret og kommer udelukkende fra naturlig skovudtynding samt fra rester af træindustrien. Indfarvning af tencel sker med genbrugsvand. Tencel er et superblødt materiale med bakteriehæmmende effekt, så du ikke behøver vaske det særligt tit. 

Uld
Uld kræver ikke den store bearbejdning og der udledes meget lidt CO2 i produktionen. Energiforbruget er meget lavt, når man sammenligner med en trøje i et andet materiale. En akryl-trøje kræver 3,8 gange så meget energi at fremstille - og en polyestertrøje kræver 2,7 gange mere. Önling bruger naturfarver, som holder flot og udvælger nøje ulden, så den er blød og lækker at have på. Uld er selvrensende og skal kun vaskes sjældent, så du kan tit nøjes med at hænge dit uldtøj ud i fugtigt vejr, hvis du vil friske det op.