Silkesommerfugl

Billedet er lånt af University of California - San Diego

 

Silke - eller dronningen over alle tekstiler - som den også kaldes, kommer fra silkesommerfuglen. Eller nærmere betegnet larverne fra silkesommerfuglen. Der findes flere hundrede forskellige silkesommerfugle, hvoraf den der laver den fineste silke kommer fra Kina. Silkesommerfuglehunnen lægger op mod 500 æg, som efter 20 dage udklækkes med små laver, der kun lever af morbærblade. Efter knap 3 uger er silkeormene blevet 70 gange større og begynder nu at spinde den fine, hvide silketråd. Efter to døgn har silkeormen produceret en tråd på ca. 1500 meter. Og for lige at sætte det i perspektiv, skal der faktisk bruges mindst 100 kokoner til et silketørklæde.

Såvidt vides startede produktionen af silkestof i Kina helt tilbage til 6000 f.Kr. og ifølge legenden var det den kinesiske kejserinde der gjorde opdagelsen. Silken blev hurtigt en meget eftertragtet luksusvare og handlen med silke bredte sig via karavaneruter til Indien, Europa og mellemøsten. Deraf navnet Silkevejen.

Silkens egenskaber
· Silke er lige så stærkt som stål, hvis man måler i samme trådtykkelse.
· Silke føles ekstra blødt mod huden og er fugtabsorberende. Aminosyrerne og silkefibrene gør at man med silkebeklædning har det behageligt på alle årstider.
· Silke har mindre tendens til at blive statisk elektrisk i sammeligning med andre lette stoffer.
· Silke har en overflade der minder om perler takket være de mange lag af fibroin, der med sin prismelignende opbygning spreder lyset.

Vedligeholdelse af silke
Alt efter anvisningen i tøjet, er det bedst at få silke kemisk renset. Alternativt kan silke som regel også vaskes i maskinen (hvis den har et uld/silkeprogram) med flydende silkevaskemiddel.
Ved strygning, er det bedst at lægge et stykke stof mellem strygejernet og silken. Stryg i samme retning som fibrene og på max temperatur på 120 grader. Brug ikke damp.

 

 

Acorns.dk forhandler de smukke silketørklæder med print fra danske By Birdie. Tørklæderne er fremstillet af det fineste kinesiske silke - og forarbejdet, vævet og printet i Indien.

Se alle tørklæderne fra Birdie her >